mandag den 15. august 2011

Trust pilot

Man kan godt ind i mellem komme ud for, at det kun er et eller andet obskurt internet site man aldrig har hørt om, der har lige præcis dén bog eller dé jenas i dén størrelse på lager. Og ind i mellem kommer man måske helt hjernedødt til at kaste penge ud på internettet lidt som skibbrudne kastede flaskeposter afsted i gamle dage uden at vide, om man nogen sinde får svar eller noget for pengene. Jeg har (7-9-13) altid været heldig med mine internetkøb (til gengæld har jeg ind i mellem haft lidt hyr med posten men det er en anden historie)

Nå, men det kan jo alligevel være klogt at stoppe op i sin internetshopperus og lige tjekke ud, at man ikke sender sine penge afsted til terrorister eller bare helt almindelige fuskere som feks dem her.


Nogle mennesker som måske har været mindre heldige end mig eller som måske bare er lidt mindre godtroende har lavet sitet Trustpilot.dk. Her kan man søge på forskellige sites - man kan søge både på kategorier såvel som på bestemte sites - og se brugernes oplevelser med disse sites. Et problem med den slags community drevne sites er, at man skal op på en hel del anmeldelser før det virker troværdigt, men der er faktisk ret mange anmeldelser på de fleste af de sites jeg tjekkede hos Trustpilot

Ingen kommentarer:

Send en kommentar