onsdag den 11. januar 2012

Grise vs. fugle - nu med træer

Hvis man i sin tid var grebet af Angry Birds er der nu kommet en værdig danskproduceret efterfølger, i form af spillet Pigs in Trees til smartphones. Nu er det bare grisene man kan lide mens fuglene bare skal ned med nakken. (Og åbenbart er det et eller andet grundlæggende sjovt ved grise. Jeg synes i hvert fald introduktionsfilmen af grisene i Pids in Trees er ret sjov)


Jeg vil tro, at man vil synes Angry Birds er lidt statisk og kedeligt hvis man går tilbage til det efter at have spillet Pigs in Trees. Der sker virkelig meget hele tiden. Så er der noget med noget giftig luft man skal passe på ikke at blive ramt af. Så kan man pludselig skyde med mange kugler (granater? patroner? Det man skyder fuglene med i hvert fald) i stedet for kun én ad gangen. Så kan man kalde på en ven der også kan skyde men på en anden måde. Og så kan man noget med en gren der bliver fløjet ind med en helikopter men det har jeg aldrig fattet hvad gik ud på.


Jeg synes faktisk det er et sjovt spil (og helt igennem meningsløst og vanedannende) men man er også rimelig bimset i hovedet efter at have spillet et par baner. Men hvis man kan klare det og trænger til en pause fra Wordfeud så er det her det helt rigtige spil.

Spillet findes til iPod, iPad og iPhone her. I Android versionen som findes her er det derimod gratis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar