fredag den 20. januar 2012

WiFi til lands, til vands og i luften - ISÆR i luften

Man er efterhånden blevet pænt opdraget til at slukke for ALLE elektroniske dimser når man flyver (og jeg har faktisk stadig lidt dårlig samvittighed om engang jeg glemte at slukke min mobil. Til min store overraskelse blev jeg ikke opdaget af en vred stewardesse ned med tændt-mobil-telefon-måler - det havde jeg faktisk lidt forventet ville ske) men nu kommer der nye boller på suppen. Nogle steder i hvert fald.

Flyselskabet Norwegian tilbyder nu gratis (!) WiFi til deres flykunder når man når en sikker højde på 10.000 fod. Norwegian startede med WiFi i de første fly i januar 2011 og udbreder gradvist.


For at bruge WiFi på flyvninger skal telefonen stadig være i flytilstand men WiFi skal være tændt (og man må antage, at der ikke findes så forfærdelig mange andre hotspots der 10.000 fod oppe i luften) og så logger man på "Norwegian Internet access".

Det er jo virkelig smart, hvis man har behov for at være online lige i det tidsrum hvor man flyver, men jeg må sige, at jeg som regel nyder at være offline og slappe lidt af når jeg flyver (i hvert fald på de korte ture - på oversøiske ture ville jeg synes det var meget smart at kunne gå på nettet)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar