tirsdag den 20. marts 2012

Bliv Jørgen Clevin!

Da jeg kørte hjem fra arbejdet i dag tænkte jeg, at man da - hvis man havde børn - burde lave sine egne pædagogiske bøger sammen med børnene, så man sikrede en god forankring af værdier og moral. Jeg er ikke lige nogen Jørgen Clevin, men jeg tænkte, at der da måtte findes noget teknisk hjælp til de ikke-så-krea-forældre.

OM DER GØR?!!! Det er jo fantastisk! Sitet StoryJumper er bare verdens nemmeste måde at skabe en børnebog - og man kan tilføje fotos så ens eget barn selv bliver en del af historien

Det er helt utroligt let at bruge sitet. Man vælger først en baggrund (scene) fra fanen til venstre og derefter kan man tilføje "props" som er ting der kan lægges ind på baggrunden. Props'ne kan også justeres på størrelse, placering osv. Som sagt kan man også lægge fotos ind og skrive tekst.

(Med mindre man virkelig gerne vil udgive bogen med ens egne fotos er foto-versionerne private)

Der er faktisk ikke så meget at sige om sitet andet end, at kun fantasien sætter grænsen - og den bliver måske i virkeligheden kick-startet af sådan et site.

Det er gratis at lave bøger på sitet og gøres her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar