lørdag den 21. april 2012

Hvorfor skal danske mænd være så klamme?

Da jeg kom hjem fra arbejde i går - i ellers godt humør - fandt jeg en stor tissesø ved porten til kælderen hvor jeg parkerer, og jeg tænkte endnu en gang på, hvor mange gange der egentlig er blevet tisset på det håndtag jeg bruger til at åbne porten. Klamt.

I dag så jeg en mand der snød næsen midt på gaden. Snød som i at han holdt sig for det ene næsebor og så prustede snot ud over hele det ellers ret busy område ved Frederiksberg centret. Og derefter det andet næsebor. Klamt.

Engang troede jeg, at det var et given, at når man var mange mennesker samlet og ude i det fri (gudskelov er vi endnu ikke nået dertil, hvor folk går og strinter i hjørnerne indendørs), så blev der tisset rundt omkring. Jeg brød mig ikke om det (og jeg syntes det var ekstremt klamt, at man engang på en meget tør Roskilde festival ligefrem talte om "urinstøv", fordi der åbenbart blev pisset så meget på ureglementerede steder  at støvet der blæste rundt var inficeret af det), men jeg mente ikke, at man kunne gøre noget ved det. Sådan er mennesker bare, tænkte jeg.

Men så var det, at jeg var i Japan. Og i Japan går folk ikke og tisser alle mulige steder selvom de er ude i det fri og er en masse mennesker samlet. De stiller sig i kø til det offentlige toilet og så tisser de derinde.

I present to you køen til herretoilettet i Yoyogi park på en dag hvor køen faktisk ikke var så lang (da der virkelig var gang i Hanami* var køen 4 gange så lang):



Når japanere kan finde ud af at bruge toiletterne og danskere ikke kan, så tror jeg også det hænger sammen med, at de fleste danskere er nogle bonderøve. Hvis København nu også havde været en millionby i 800 år, så havde vi nok også lært nogle ordentlige tisse-manerer, men de fleste af os kommer ude fra heden, hvor der ikke lige var nogen der opdagede, hvis man tissede bag en busk. Det der undrer mig er bare, at man vil flashe sin bonderøvshed på den måde.

Når jeg nu bliver så arrig over, at danske mænd skal være så klamme (og det er i øvrigt ikke kun mig der synes, at danske mænd er klamme når de pisser over det hele. Udlændinge og mændene på mit arbejde synes også det er klamt), så er det jo fordi jeg i bund og grund synes, at danske mænd er rigtig søde og pæne og det derfor er synd, at de ødelægger det hele ved at være så klamme.

*Hanami betyder at kigge på kirsebærblomster. Og i praksis betyder det, at man samles under et kirsebærtræ og spiser og hører høj musik og drikker sig virkelig fuld. (Og altså tisser på de dertilindrettede offentlige toiletter)

4 kommentarer:

  1. Enig der...

    En gang i kbh så jeg en der gjorde det midt på gaden - direkte ned i en rist... Okay vammelt fordi jeg skulle se det, men i det mindste ikke 2 meter derfra i en port.. nu lugtede det i det mindste ikke.

    I Lissabon står der ved mange riste et "hund tis her ikon"... for det er jo ikke bedre at hundene også gør det (har endda set næsten opløste elbokse pga det :(

    SvarSlet
  2. Jeg tror næsten jeg foretrækker riste frem for porte og cykler og den slags. Men det er lidt et svært valg. Allerhelst ser jeg jo, at kommunen (eller nogen) måske sætter nogle flere offentlige toiletter op så vi skal efterleve den japanske model

    SvarSlet
  3. Efter at have været i Tokyo må jeg sige at jeg er imponeret..
    Ingen køer nogle steder (frygtede det lidt, men okay, på denne tid er det så varmt at man kan drikke 4 liter uden at skulle på wc ;D)

    Alle pånær 1 toilet på gaden var 'pinligt' rene og uden lugt. Det ene var også det eneste sted hvor der ikke var toiletpapir. Det er ellers noget jeg altid har med mig da jeg forventer at der kan mangle.

    Vi så tilgengæld en ældre herre der gjorde sit ved et træ. Han var så dårligt gående, at jeg tror han ikke overkommede hverken de ekstra 50 meter eller trapper/rampe.

    SvarSlet
  4. Der er bare en anden standard derude.

    ....så du virkelig en mand gøre...sådan noget i det offentlige rum? Det havde jeg ikke troet!

    SvarSlet