torsdag den 30. august 2012

Blogish

10 dygtige bloggerdamer har sat sig sammen og har skabt et magasin, Blogish. det har de fået et rigtig flot og gennemarbejdet elektronisk magasin ud af som man kan læse på sin computer eller iPad. Jg har endnu ikke testet, om det også kan læses fra Android men det går jeg ud fra.



Hent og læs bladet her

I første omgang er Blogish i e-pages men hvis du har en iPad kan du gemme bladet på din hjemmeskærm ved at klikke på iconet med pilen i øverste venstre hjørne og vælge "Føj til hjemmeskærm"



Hvis du gerne vil læse magasinet på iBook eller BlueFire Reader gør du således:

Åbn Blogish! på din pc, vælg muligheden nede til venstre for at gemme publikationen som pdf. Gem i din Dropbox-mappe. Åbn Dropbox på din iPad, åbn pdf'en med det magasinet, vælg Open In oppe i højre hjørne, så får du mulighed for at åbne i de readere, du har liggende på din iPad, som f.eks. iBooks og Bluefire Reader.

onsdag den 29. august 2012

Svensk mad på vejen

Jeg har tidligere luftet min begejstring for svenske rejemadder og madvandringer. Ud over Afternook tea vandringer i London, Chokoladeture i Paris og foodwalks i NYC, kan man nu også komme på en kulinarisk spadseretur i Helsingborg. Food by the way hedder det.

Jeg må indrømme, at indtil videre har jeg kun læst om det, men det lyder som noget der er lige mig (og andre madentutiaster)

tirsdag den 28. august 2012

iPad magasiner

Jeg blev så glad da jeg opdagede, at man kunne købe dansk Elle som iPad magasin (min kæreste er nemlig meget glad for Auto Bild på iPad'en, hvor de altså laver nogle lækre tricks på den elektroniske version). Det var altså lige indtil jeg så prisen. 48 kr for et elektronisk magasin, hvilket er 2 kr rabat i forhold til den trykte version. Og hvis man tror, at man får en form for rabat på tidligere magasiner, så kan man tro om igen. Det koster nøjagtigt det samme.



Jeg er helt med på, at forlagene gerne vil have penge for deres magasiner. De har jo altså en forretning at drive. Jeg er også helt med på, at det muligvis er dyrere at lave et iPad magasin end et trykt magasin (selvom man slipper for distributionsdelen). Men problemet er, at hvis man vælger at læse sit magasin på iPad'en, så er der intet som helst til hinder for, at man så køber et fransk Vogue eller Elle UK (som kun koster 30 kr) i stedet for det dyre danske blad.

Det undrer mig, at dansk Elle ikke har luret alternativerne af og afstemt deres priser dermed.

Lidt mere spændende end prisen på Elles elektroniske version er, at nogle danske, kvindelige bloggere har slået talenterne sammen og nu i dag udgiver et magasin til iPad'en. Sejt! Det er folk der har blogget længe, og hvor nogle har særligt talent for at skrive, nogle for at fotografere og andre for lay out. Det får vi andre nu fornøjelse af i form af det her nye magasin. Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig til at se det!

Info om, hvordan man modtager blogger-magasinet følger

mandag den 27. august 2012

Biblioteksudlån boomer

GeekGirl likes ComOns artikel om eReolen

Jeg bruger selv eReolen rigtig meget meeeeen jeg vil tro, at jeg har fået læst 30-40% af de bøger jeg har lånt. Så selvom potentialet for e-bøger ser ud til at være mindst lige så stort som udlånet via eReolen, er det nok ikke helt sådan det forholder sig

Mad og tweets

Jeg har været i Sverige i weekenden, hvor jeg bla spiste en helt vidunderlig räkmacka og købte et svensk madblad (jeg lavede dog også andet, såsom at danse, være til kräftkalas og ellers hænge ud med 600 andre kvinder fra 22 forskellige lande).


Selvom jeg bare lige var en times tid fra mit hjem og stort set hele tiden kunne se Danmark, var der alligevel ting der var anderledes og inspirerende. Feks. omkring hvordan man håndterer stegt flæsk. Op med hænderne alle dem der har fået stegt flæsk på andre måder end med kartofler og persillesovs! (og det skal være stegt flæsk! Kogt flæsk med brunkål tæller ikke)

Til min overraskelse kunne jeg i svensk madblad læse en opskrift med ARTISKOKPUREE MED STEGT FLÆSK!!! Ej men altså! Hvordan kan man andet end snarest muligt prøve den opskrift?!

Nå, men bladet tipsede også om andre spændende ting. Uden det her blad er jeg ikke sikker på, at jeg havde fundet Food Mood. Det er nok ikke et site jeg vil glo på hver dag, men det er på mange måder et ret vildt site (altså relativt set. Det er ikke sådan at der springer virkelige, levende løver ud af skærmen når du går ind på dette site, men altså...)


Food Mood samler tweets (indtil videre dog kun på engelsk) om mad oplevelsen af denne mad og kombinerer det med geo location af tweetsne. Og det foregår i real time. Det betyder, at Food Mood kan lave et heat map over, hvilken type mad der er hot lige nu og hvilken der er not. For lande hvor modermålet ikke er engelsk giver heat map'et dog nok ikke et helt retvisende billede, men det er interessant nok alligevel.

Ud over heat map'et viser Food Mood også følgende om de enkelte lande: 1. GDP pr. capita 2. Andel af fede mennesker i landet og 3. Average happiness percent.

I landet Tonga er de således utroligt fede (92% af landets befolkning er overvægtige), meget glade og ret så fattige. I Danmark er knap halvdelen (48%) af os overvægtige, hvilket er det samme som Holland. Både i Sverige og i Norge er der lidt flere overvægtige end i DK (52%), og det kom faktisk lidt bag på mig. Også at 62% af Tysklands befolkning er fede. Folk i de fem lande er dog nogenlunde lige glade (men et godt stykke fra Tonga). Og så tweetes der åbenbart virkelig meget om pandekager, pizza og æg i de 5 lande. I hvert fald, hvis man tweeter på engelsk.



Man kan vælge hvilken periode man vil se heat map'et for og man kan vælge, hvilke lande man vil se. Desuden kan man vælge nogle forskellige grupper af lande: 1. De 5 lande med størst andel af fede mennesker 2. De 5 lande med mindst andel af fede mennesker 3. De 5 rigeste lande (og modsat hvad mange danske politikere fortæller os er Danmark altså et godt stykke fra overhovedet at være med på den liste) og 4. De 5 fattigste lande.

Som sagt er sitet nok ikke lige et man kommer til at bruge for at klare de daglige gøremål, men det er interessant at kigge på og det åbner jo for, at man kan samle andre informationer i et heat map (det gøres allerede med aktier). Det også muligt, man kan trække nogle konklusioner ud i forbindelse med mindful spisning

fredag den 24. august 2012

Kommentarer

Jeg beklager, at jeg er så langsom til at svare på kommentarer (men jeg læser dem!). Årsagen er, at det er helt umuligt at skrive i kommentarfeltet fra Safari på min Mac, så for at svare skal jeg åbne en Firefox browser (som altid prompter om jeg vil opgradere til den nyeste version, men det gider jeg ikke bruge tid på fordi jeg jo kun bruger den til at svare på kommentarer) eller bruge IE fra min arbejdscomputer.

Så det er ikke af ond vilje.

Er der ellers andre der oplever problemer med at skrive kommetarer på Blogspot blogs i en Safari browser?

torsdag den 23. august 2012

Om blogging

I forgårs var jeg til et ”Mindful spisning” arrangement med Julie og Hanne.

Arrangementet gik ud på, at de to forfattere, Per og Uffe, præsenterede deres bog, ”Mindful spisning” og principperne bag den. Det handler i bund og grund om at være nærværende når man spiser. Ved at være mere nærværende vil man bedre kunne at føle sult og at sulten bliver mættet samt nyde, at dette sker. Alt det her nærvær og nydelse skulle betyde, at man ikke overspiser og at man spiser det, man får det godt af (=sund mad)

Overført til ostepops-spisning, så handler det om at være opmærksom på, at efter den 3-4. ostepops, så smager ostepops’ne måske ikke særlig godt længere, og så behøver man måske ikke spise videre. Desuden skærpes bevidstheden om, at den arm der rækker ud efter ostepops kan man faktisk godt styre og den behøver ikke hente flere ostepopssom den propper ind i munden. 

Der hvor jeg synes teorien halter lidt er ved, at ostepops jo ikke mætter særlig meget, så jeg vil ret hurtigt blive nydelsesfuld sulten igen og kunne æde lidt flere ostepops (men ja, stoppe over de 3-4 stykker). Dvs at for at den spirituelle tilgang til spisning skal virke (i hvert fald hvis man gerne vil tabe sig), så skal man ikke fuldstændig slå fornuften fra. 

Nå, men den bedste ved aftenen var at møde Julie og Hanne. Jeg har fulgt Julies blog i mange år, og hun har fulgt min gamle (og meget hemmelige blog der nu er lukket) i mange år. Faktisk viste det sig, at Julie ligefrem havde savnet min gamle blog. Jeg blev så glad og helt høj over at høre, at jeg åbenbart har sat i hvert fald ét aftryk derude i internettet. 

Mødet med Julie og Hanne satte nogle tanker i gang hos mig om blogging. Da jeg startede med at blogge var single-blogging (bla Singleton) en hel trend og jeg kendte kun en enkelt modeblog (Bloggerella). Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har forandret mig, men jeg synes ikke længere der er så mange Bridget Jones typer derude. Til gengæld virker det som om enhver 16-årig pige med respekt for sig selv har en modeblog. Og modebloggerne er da tilsyneladende også langt de mest professionelle i bloggernetværk som Bloggers Delight (der dog ikke er ejet af bloggerne) og Looklab (der ER ejet af bloggerne)

Når man har fulgt en blogger igennem flere år, kan man godt komme til at synes, at man kender dem. Og når de så forsvinder (for det gør de ind i mellem), så er man jo bare et forældreløst barn. Jeg aner ikke, hvad der er sket med Den stille pige, Ullabalula, Singleton osv. 

Det samme gælder faktisk læserne af en blog. Der er læsere der i perioder kommenterer rigtig ofte, og så forsvinder de. Hvorhen? Hvad har jeg gjort? Er vi ikke venner mere? Er jeg blevet slået op med?

Og så er der dem man mødes med i virkeligheden. Det er jo faktisk lidt som netdating. De kan godt være meget som man forestillede sig, men der er altid lige et lille twist man ikke havde set komme.  

Jeg er ikke ude i en fuldbyrdet analyse af danske bloggere. Mødet i forgårs var bare fantastisk og satte en del tanker i gang som jeg lige ville dele. 

tirsdag den 21. august 2012

Skulle det være en webshop?

Jeg har aldrig rigtig været god til det der med Trendsales. Jeg synes det er dødbesværligt at skulle skrive frem og tilbage med folk og desuden lader mange til ikke at være specielt interesserede i rent faktisk at købe noget. Det betyder, at jeg måske har lavet i alt 2 annoncer på Trendsales og aldrig har solgt noget - selvom jeg egentlig har en hel del kluns jeg godt kunne sælge.

På det seneste har jeg i blogverdenen oplevet, at folk har lavet deres egne mini-webshops. Det er firmaet Tictail der gør det muligt superhurtigt at komme i gang med at lave en webshop.

Det kræver nærmest bare, at man taster sin email ind og finder på et butiksnavn + et password. Så er man i gang!

Layout'et på butikken laver man ved hjælp af nogle forskellige templates. De enkelte salgsannoncer laver man ved at taste priser og beskrivelser ind i dertilindrettede felter og uploade fotos af produkterne. Det hele utrolig nemt og pædagogisk.  

Noget af det, der kan være vanskeligt ved at handle på nettet er logistikken i form af betaling og levering af varerne, men det er der taget højde for på Tictail. Det kræver dog en Paypal konto og ja, så kræver leveringen at man selv går på posthuset med produkterne, men man kan lægge en fast leveringsomkostning på sine annoncer så det er med i betalingen.

Umiddelbart (jeg er ikke kommet så langt med min webshop, at jeg har åbnet for kunder, må jeg indrømme) lader det til at være gratis at have en webshop på Tictail. Og umiddelbart er det utroligt nemt at sætte en butik op. Hvordan man får kunder i butikken og får solgt noget er dog en anden sag

mandag den 20. august 2012

Brugervenlighed og parkeringspladser

Det kan til tider være lidt svært at skelne mellem handicaphjælp, kvindehjælp og brugervenlighed. Ind i mellem introduceres brugervenlige ting som en slags særlig hjælp til kvinder (underforstået at de jo er lidt handicappede af deres køn). Som feks de særligt brede parkeringspladser til kvinder. 

Jeg har lidt svært ved at hidse mig op over det diskriminerende i brede parkeringspladser da det for mig at se er fremtiden både for mænd of kvinder med bredere parkeringspladser. Det virker bare lidt fjollet, at de brede pladser lige nu kun er til kvinder.


Enhver der har bakset rundt med en tysk eller svensk bil på et aldrende parkeringsanlæg (især sydpå hvor man har tradition for smalle små biler a la Fiat 500) ved, at parkeringspladsernes størrelse og bredde ikke altid stemmer overens med de nuværende bilers størrelse. Så det giver mening at gøre pladserne bredere. 

Apples iPhone havde også på et tidspunkt ry af at være en kvindetelefon pga brugervenligheden. Efterfølgende er mange af de andre producenter dog kommet godt med på det med brugervenligheden og det viste sig, at også mænd kunne bruge en iPhone. 

Hvorfor er der den holdning, at når (tekniske) ting er dårligt forklarede og umulige at bruge (med mindre man bruger en krig på at sætte sig ind i dem), så er de målrettet mænd? Har mænd mere tid til at sætte sig ind i tingene? Mere tålmodighed? Stiller færre krav?

Efter min mening har alle ret til brugervenlighed og brede parkeringspladser, og det er ikke fair at diskriminere mænd på den måde.

fredag den 17. august 2012

Stave app til før-skolebørn

Jeg har en kvik og sød nevø som først starter i skole næste år. Jeg tror dog sagtens, han kunne lære at læse, hvis han fik muligheden. Som alle andre børn på hans alder, der har adgang til moderne teknologi, har han helt styr på iPhone, iPad og Wii, og hvorfor ikke bruge teknologien til at lære at læse frem for at spille Angry Birds eller Super Mario?

Pixeline der er kendt fra PC spil findes også som app, hvor børnene på en meget pædagogisk måde lærer bogstaverne at kende og at stave.

App'en er gratis og fås her til Android og her til iPhone og iPad

torsdag den 16. august 2012

Lommemixer

Da jeg var yngre havde vi det meget med at drikke os fulde, høre høj musik og danse. Det med at skifte musik fungerede på den måde, at man løb hen til anlægget og flåede CD'en ud af afspilleren og satte en ny CD i og klikkede sig frem til den sang man ville høre.

Skulle man være lidt krakilsk kunne man måske godt have ønsket sig nogle mere glidende overgange mellem sangene og med lidt kortere pauser. En mixer kunne godt have gjort underværker.


I konceptbutikken Pool så jeg i sommerferien en Pokket Mixer. Det er en form for mixerpult i lommeformat, hvor man kan sætte to musikmedier til og skifte mellem dem. Hvor man tidligere ville have haft to pladespillere, har man i stedet her to indgange til sin computer, telefon, tablet, MP3 afspiller osv. I den anden ende sætter man højtaler til. Desuden kan man sætte høretelefoner til, så man kan aflytte musikken før den sendes ud i højtalerne.

Pokket Mixer har 10 knapper: Først og fremmest mixerknappen, der bestemmer om det er musikken fra den ene eller anden device der skal afspilles, og så er der master volume som også er rimelig vigtig plus knappen der giver mulighed for at smuglytte til musik uden om højtalerne. De resterende knapper bruges til at justere lyden fra de forskellige enheder.


En mixer er jo i bund og grund bare nogle tænd/sluk knapper til musikken, men der er alligevel et eller andet meget utroligt og lækkert ved helt smooth at kunne skifte fra den ene sang til den anden, og når det så findes i et lommeformat som denne (med en vægt på 130 gram), så er det næsten ikke til at stå for.

Man kan få Pokket Mixer i et hav af forskellige farver og der følger ledninger med. Pokket mixer i sig selv bruger ikke batteri, så det skal man ikke tænke over. Den kan købes til ca 90 Eur her eller også kan man svinge forbi OZ Men på Østerbrogade - hvis man ikke lige er i Berlin, hvor deres flagship store ligger på Schönhauser Allee 44a i Prenzlauerberg.

tirsdag den 14. august 2012

Sikker kørsel og tale

I mit tidligere job var der ret meget kørsel og ret mange telefonmøder mens man kørte. Den slags kan godt gå rigtig galt. Selvom jeg altid brugte headset, skulle der ikke meget til før telefonen lå på gulvet og der skulle alligevel lidt opmærksomhed til for at ringe til de rigtige osv.

Jeg har modtaget Parrot Minikit+ til test, og den trådløse model af telefonsnak-i-bil fungerer en hel del bedre end det, jeg tidligere har praktiseret.


Til Parrot Minikit medfølger en lader med USB der kan sættes i det medfølgende cigarettænderstik, og ved hjælp af en elastik fastgører man højtaler kit'et til solskærmen. Minikit'et connectes til telefonen med Bluetooth, hvilket går meget hurtigt og nemt. I det hele taget går installationen utrolig hurtigt og nemt

Jeg ved ikke, om jeg mumler meget eller taler meget utydeligt, men i hvert fald kan jeg ikke få stemmestyringsfunktionen til at virke (det er også muligt, at det hænger sammen med, at min telefon ret hurtigt går på telefonsvarer, så man skal virkelig være hurtig). Det skulle dog være sådan, at man ved hjælp af nogle magiske ord kan acceptere et kald, afvise et kald, foretage kald osv osv.

For os der mumler er det dog ikke noget større problem. Der sidder nemlig en knap på Parrot Minikit'et som man bare trykker på når telefonen ringer, og så er der kontakt. Og selvom det måske ikke virker helt så smooth som stemmestyring, så er det helt sikkert en forbedring i forhold til at rode rundt efter telefonen og skulle skæve til den for at tjekke, at man nu rammer den rigtige tast.

Hvis man vil ringe op, drejer man på knappen, til man finder ordbog, og så drejer man sig igennem ordbogen og får tastet sin kontakt op. Man oplyses om funktioner og kontakter af en stemme i Parrot Minikit'et så man hele tiden kan holde øjnene på vejen.

Jeg har ikke tidligere investeret i et håndfrit telefonsæt til bilen, selvom jeg som sagt tidligere har kørt meget i bil. Jeg har simpelthen ikke syntes, at jeg havde behov. Jeg kan dog helt klart godt se det fornuftige i at bruge et håndfrit sæt som Parrot Minikit, da det absolut sparer nogle kig væk fra vejen. Jeg havde troet, at det ville tage længere tid at vænne sig til og lære at bruge det, men et par dage, så er man helt med på den.

Man kan få Parrot Minikit+ ned til 575 kr her

mandag den 13. august 2012

Sang quiz

Da min kæreste og jeg var på vej hjem fra sommerferie quizzede vi sange: den ene nynnede og den anden skulle gætte (og jeg opdagede, at min kæreste åbenbart ikke kender sangene fra Elverhøj - i hvert fald ikke i min version). det kan der godt gå lidt tid med på sådan en biltur, for det er jo skægt

Desværre gider min kæreste ikke quizze sange med mig når vi ikke lige er i bilen på vej hjem fra ferie. Men så er der jo SongPop, som ALLE vist kender allerede. Til dem der ikke er hoppet med på vognen endnu alligevel kan jeg kun sige, at det skal de. Det er helt rigtigt, det spil.


Man selv eller ens modstander vælger en kategori og så bliver der spille 5 musikstykker, hvor man så hurtigt som muligt skal vælge artist eller sangtitel. I hver runde (som varer en uge) har man gratis 2 omgange, hvor man kan få fjernet 2 forkerte sangtitler/artister. Man kan tilkøbe flere omgange, hvis man vil. Når man vinder modtager man 3 guldmønter og når man taber kun en. Guldmønterne kan bruges til at købe nye kategorier.

Jo mere man spiller, jo flere sange får man adgang til i de forskellige kategorier.

SongPop findes til iPhone, iPad og Android. Det findes i en gratis version og en betalingsversion hvor man naturligvis har adgang til lidt mere. SongPop findes til Android her og til IOS her

fredag den 10. august 2012

Social Medias explained

Det er måske ikke altid lige tydeligt hvilke forskellige behov de forskellige sociale medie platforme dækker men her er en oversigt:


onsdag den 8. august 2012

Eventyret om musen, fuglen og medisterpølsen

Jeg har været på ferie og jo bla været lidt rundt i Tyskland. Ud over Bayern var vi også i Baden-Würtemberg, og jeg må altså sige, at de har nogle topblærede slotte i Tyskland! (Herunder feks Burg Hohenzoller der ligger alene på en bjergtop 855 m over havets overflade og som kan ses i miles omkreds)
Når man bor i Danmark kan man godt få en fornemmelse af, at det meste af verden (der ikke er by) er landbruiseret. Men sådan er det jo ikke. I Tyskland er der masser af store, sorte, uhyggelige skove. Lige sådan nogle skove der får en til at tænke på eventyr hvor man kan blive ædt af ulve og på fortryllede ravne og den slags.

Jeg anede det ikke, men alle brødrene Grimms eventyr ligger faktisk på nettet, frit tilgængeligt, på dansk og lige til at læse. Man finder dem her. Der er en hel del af dem jeg aldrig har hørt om men der er til gengæld også andre jeg for længst havde glemt som je kom i tanker om, da jeg læste listen

tirsdag den 7. august 2012

Når det kniber med clips

Jeg mistede engang nøglen til den kædelås jeg havde brugt til at låse min cykel fast. Heldigvis havde jeg parkeret lige foran et supermarked. Og der havde nogen tabt en af de den slags nøgler der bruges til at åbne torskerogn i dåse. Jeg havde hørt noget om, at man kunne åbne en 2CV med sådan en, så måske duede den også til min kædelås. Ja, det gjorde den! Så det var nøglen til låsen fremover (om end den kæde ikke blev brugt så meget mere efter det havde vist sig, at den kunne åbnes med en dåseåbner)


Lidt samme spejdertricks brugte min kæreste og jeg på vores ferie. For hvad gør man, når man sidder i bilen på ferie og vil skifte simkort i en iPad men har glemt den der spidse fidus til at prikke simkortet ud? Normalt (feks på kontoret) ville jeg have rettet en clips ud og brugt den, men det kan godt knibe lidt med antallet af clips i en bil på ferie.


Det er i det hele taget begrænset, hvad har af ting i en bil der kan bruges til spejdertricks. Dog havde vi nogle blade, og i ryggen af de fleste blade er der hæfteklammer som kan rettes ud. Med lidt besvær kan de bruges til at få simkort ud af iPhone og iPad. 

Rådet er hermed givet videre