mandag den 10. september 2012

iPad madmagasin

Et populært udtryk som jeg faktisk ikke kan fordrage er "lige at finde sine ben". Hvis det er mig selv der er tale om, så er det helt idiotisk, fordi jeg er fuldstændig klar over, hvor mine to ben er og hvis det bruges mere abstrakt bliver det jo næsten endnu mere vanvittigt. Såsom at magasinverdenen lige skal finde sine ben i den nye, elektroniske virkelighed. Men jeg har alligevel lidt lyst til at bruge det forhadte udtryk til netop magasinverdenen og den elektroniske virkelighed.

Jeg har tidligere skrevet om danske elektroniske magasiner der er udsprunget af blogverdenen og elektroniske modemagasiner der er udsprunget af p-magasiner (you know) og der er altså stor forskel på kvaliteteten og i hvor høj grad man formår at udnytte det nye, elektroniske format.

Et magasin der virkelig har forstået at være lækkert både i e- og p-versionen, er det svenske madmagasin Allt om mat. Det er jo ikke altid man lige er i det svenske og kan købe p-versionen, men for bare 12 kr får man et virkelig lækkert iPad magasin. Det er bare virkelig pænt og gennemført.


Magasinet kan fås her for 12 kr, hvilket altså er billigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar