mandag den 1. oktober 2012

Så kan man sove roligt om natten

Jeg har brugt en del af weekenden på at lægge 9 GB billeder over på en TDC HomeDisk (hvilket er en ekstern harddisk med plads til 500 GB). Det er en lidt langsommelig process med at kopiere fotos og lægge dem i mapper på HomeDisken men det betyder, at jeg nu så småt kan begynde at sove roligt om natten (men ikke helt endnu. Er nemlig ikke færdig)

Sagen er, at jeg har over 10.000 fotos liggende på min computer. Hidtil har de ikke været backet up på nogen måde (bortset fra nogle stykker der ligger på Facebook, men det er ikke helt det samme). Det er sådan noget jeg godt kunne få lidt sved på panden af at tænke på. For computere går jo ned og bliver stjålet eller oversvømmede eller noget andet væmmeligt. Og så står man der med masser af minder (i sit hoved) men ingen fotos af ens søsters bryllup, turen til Japan eller barnets første smil.



Det smarte ved en HomeDisk er, at hvis huset brænder eller HomeDisken bliver stjålet sammen med computeren, så laver TDC en online back up så man altid kan få fat i sine billeder og det man har lagt på HomeDisken. Man har trådløst adgang til HomeDisken når man er hjemme, og man kan koble flere computere til den. Derfor ved jeg, at det er ekstremt let at sætte en PC til men lidt mere bøvlet med en Mac. Men det lykkedes dog.


Hvis man downloader app'en TDC Home Disk (til Apple her og Android her) eller Mit TDC (til Apple her og til Android her) så kan man få adgang til sine billeder, musik og dokumenter fra smartphone eller tablet. Det er smart!

Man skal have TDC bredbånd for at kunne købe en HomeDisk men ellers kan den købes her til 49 kr om måneden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar