tirsdag den 27. november 2012

Google Drive

Jeg er gået hen og blevet ret glad for Google Drive. Tidligere har jeg i ret høj grad holdt skæg for sig og snot for sig. Dvs at min hjemme-Mac blev brugt til internetsurf, blogskrivning, Facebook og til at opbevare billeder. Hvis jeg skulle lave noget med dokumenter og spreadsheets foregik det på min arbejds-PC.

Men nu har jeg opdaget Google Drive. Jeg troede egentlig, det var lidt det samme som Dropbox (som man åbenbart skal holde sig fra, har jeg hørt i går) - noget storage værk. Det er det jo også, men der er også forskellige former for dokumenttyper: dokumenter, spreadsheets, præsentationer og tegneprogrammer.

De er naturligvis lidt anderledes fra Word, Excel og PowerPoint og kan ikke helt så meget, men de er gratis og fungerer til almindeligt husbehov.

Jeg synes selv, jeg er sådan en multiskærmstype. Mht kommunikation er jeg ikke så vild med sms'er, fordi de kun kan læses på telefonen. Så er feks mails smartere, fordi jeg kan læse dem fra alle skærme. Det samme gælder dokumenter på Google Drive. Dem kan jeg også tilgå og arbejde med fra alle mine skærme. Love it!

Det kan desværre ind i mellem være lidt langsommeligt fordi Google Drive hele tiden gemmer (eller også er det bare fordi min PC er noget gammelt l o r t)

Det gratis at have 5GB storage på Google Drive og gratis at bruge de dokumenttyper der findes.

Jeg var lige ved at glemme det, men man kan jo også dele dokumenter på Google Drive. Min studietid med gruppearbejde osv havde været noget lettere, hvis vi havde haft Google Drive den gang. (I stedet gemte vi filer på skolens netværk som vi døbte "Prut" og aldrig nogen sinde fandt igen. Godt man er blevet klogere siden)

Du finder Google Drive her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar