mandag den 28. januar 2013

Hotelvalg

Når jeg skal ud at rejse og skal vælge overnatningssted er de primære parametre: pris, location, location og location. På ferier er tiden (for mig) altid en knap ressource og derfor nytter det simpelthen ikke noget at bo øst for solen og vest for månen når jeg er på ferie.

Det betyder så også, at jeg som regel bruger Booking.com til at finde hotel (hvis jeg da skal bo på hotel og ikke skal bruge Airbnb), fordi de har sådan et dejligt kort man kan navigere efter og ret hurtigt få et overblik over, hvad hotellerne i et bestemt område koster


Jeg synes sjældent man bliver snydt for de bedste priser på Booking.com men det kan være lidt svært at vide med mindre man surfer hotellets hjemmeside og alle andre hotel-bookingsites.

Med Trivago bliver man dog hjulpet et godt stykke. Hvis man er helt klar på, hvilket hotel man vil bo på og hvornår, er det bare at plotte oplysningerne ind i Trivago, og så får man den bedste pris + nærliggende alternativer. Det lidt irriterende er dog, at man kun får værelsesprisen pr nat i stedet for hele bookningen.
Umiddelbart tror jeg ikke, jeg kommer til at erstatte selve hotelsøgningen med Trivago, men det er rart med et sted der gør priserne sammenlignelige

Ingen kommentarer:

Send en kommentar