mandag den 15. april 2013

I praktik som bondemand

Jeg er ikke så meget til sådan nogle trummerum-spil hvor man skal bygge en by og sørge for at alle får noget at spise, ellers så dør de i en orkan osv. Men stik mod mine fordomme mod trummerum-spil, er jeg blevet grebet af et bondegård trummerum-spil til iPad'en, nemlig Hay Day.



Min svigerinde introducerede mig til spillet som noget hun gør hver aften når børnene er lagt i seng, og det giver også mening at spille det ind i mellem med nogle timers pause (hvor afgrøderne på marken kan nå at gro, og dyrene kan blive klar til at man kan høste æg/mælk/bacon/uld fra dem og de forskellige maskiner kan nå at fremstille de varer man har sat i produktion - så man kan sælge det hele videre)

Jeg synes faktisk det er et lidt irriterende spil fordi jeg enten keder mig lidt, fordi jeg venter på afgrøder/dyr/maskiner (og jeg gider ikke betale for diamanter der kan speede processen op), eller er lidt stresset, fordi laden er fuld/dyrene sulter(får lidt dårlig samvittighed når jeg ikke har foder til dyrene), men alligevel er det altså afhængighedsskabende.

Ud over, at spillet er irriterende, stressende og afhængighedsskabende, er det faktisk også ret flot udført, og det er jo lidt sjovt. Ellers blev man jo ikke ved.

Det findes til iPhone og iPad her og er gratis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar