torsdag den 2. maj 2013

Metro litteratur

Forrige gang jeg var ude at rejse opdagede jeg noget spændende på metrostationen i lufthavnen: En mulighed for vha QR koder at downloade lidt litteratur til metrorejsen. Meget sjovt og spændende synes jeg.


Det fungerer på den måde, at der på metrostationen er en plakat med de 13 forskellige e-bøger og de tilsvarende QR koder. Med en QR scanner på din smartphone henter du så den eller de bøger du vil.

Hvis du nu ikke bruger metroen eller ikke har en smartphone, så kan du også downloade de 13 e-bøger i e-pub format gennem Saxo.com her eller læse dem online samme sted


Det her med muligheden for at hente læsestof via QR koder gjorde mig opmærksom på nogle ting med QR koder, som jeg har skrevet om her. Da jeg ville downloade en af bøgerne på plakaten viste det sig nemlig, at jeg ikke havde fået hentet en QR scanner siden sidst jeg rebootede min telefon, og der var desværre ikke tid til at fotografere litteraturplakaten, hente QR scanner og scanne en af bøgerne ind inden næste metro kom (om det så er metroen der kører for ofte eller app-hentning der er for langsom kan man så diskutere)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar